
Når vi går ind i et nyt år, er der mange der kigger mod personlighedstests for at forstå sig selv bedre. Men noget der altid har undret mig er, hvordan de ofte bliver brugt. Man får et prædikat og så bliver det nærmest til “sådan er du, og sådan må du lære at leve”. Det kan hurtigt føles som om testen sætter punktum, selvom den i virkeligheden burde sætte et komma. Et komma der åbner for en rejse ind i alt det, du faktisk kan udvikle.
Jeg blev mindet om det, da jeg startede PlayApply, en videobaseret rekrutteringsplatform, for flere år tilbage. Jeg hørte flere sige at introverte ikke kunne lave videoer eller sælge sig selv foran et kamera. Men det var slet ikke min oplevelse. Mange introverte leverede nogle af de mest autentiske og nærværende videoer. Ikke fordi det lå i deres “type”, men fordi de gav sig selv lov til at træne, forberede sig og prøve igen.
Og det fik mig til at tænke på den måde vi går ind i et nyt år på. For hvad betyder det egentlig, når en test fortæller os, at vi ikke er gode til forandringer? Er vi så låst fast i en verden der konstant bevæger sig? Eller skal vi huske, at tests kun fortæller noget om vores komfortzone, mens vores træning afslører vores kapacitet?
Jeg tror på, at vi er langt mere formbare end vi tror. At vi kan skabe bevægelse i os selv, hvis vi tør være modige, se dybere i os selv og træne det vi ønsker at blive bedre til. Og netop derfor betyder HBDI personligt meget for mig. Det handler ikke om personlighedstyper, men om tankemønstre. Mønstre vi kan arbejde med, udfordre og udvide. Det handler om bevidsthed og viljen til at vokse. Ikke om at blive placeret i en kasse der lukker sig omkring os.
Nytåret spørger ikke hvem du er.
Det spørger hvem du er villig til at blive.
Og det er et spørgsmål kun du kan svare på...
Tak for dig og for at læse med ❤️